36 - De Sacerdote Qui Caniculum Sep

36 - De Sacerdote Qui Caniculum Sepelivit



Erat sacerdos rusticanus in Tuscia admodum opulentus. Hic caniculum sibi carum, cum mortuus esset, sepelivit in coemeterio. Sensit hoc Episcopus, et, in ejus pecuniam animum intendens, sacerdotem veluti maximi criminis reum ad se puniendum vocat. Sacerdos, qui animum Episcopi satis noverat, quinquaginta aureos secum deferens, ad Episcopum devenit. Qui sepulturam canis graviter accusans, jussit ad carceres sacerdotem duci. Hic vir sagax: «O Pater,» inquit, «si nosceres qua prudentia caniculus fuit, non mirareris si sepulturam inter homines meruit; fuit enim plus quam ingenio humano, tum in vita, tum praecipue in morte. «Quidnam hoc est?» ait Episcopus. «Testamentum,» inquit sacerdos, «in fine vitae condens, sciensque egestatem tuam, tibi quinquaginta aureos ex testamento reliquit, quos mecum tuli.» Tum Episcopus et testamentum et sepulturam comprobans, accepta pecunia, sacerdotem absolvit.

Wyniki (duński) 1:

36 - Priest Hvem Hund begravet i Toscana rustik præst var meget velhavende. Denne forme en person kær hans død og blev begravet på kirkegården. Han følte, at han var biskop, og i hans penge, han skal udvide, til præsten, ville de blive straffet som skyldige i den forbrydelse af de største opkald. Præsten, der kendte nok ånd Bishop, halvtreds af guld, og førte dem med sig, kom til biskoppen. Han begravede hunden kraftigt mod ham, befalede han Præsten førte til fængsling. Dette er en klog mand: "Fader," siger han, "hvis du kunne vide en caniculus klog som han var, ville undre sig, hvis begravelsen af de døde mænd er ikke skyld; , For det var mere end evnen af mennesker, både i livet, og især i døden. «Hvad betyder det?« Biskoppen sagde. "Testamente," siger han præsten, "til slutningen af livet, opbygning, og vide, at din fattigdom, har du tilbage i vilje halvtreds stykker guld, som jeg tog med mig.« Da begravelsen af en biskop, og oprigtigheden af hans Pagt, og efter at have modtaget pengene, ypperstepræsten, blev frikendt.