Tertio seculo imperator Romanus et

Tertio seculo imperator Romanus et a civibus et ab incolis provinciarum ut deus colebatur et timbatur. Sed Christiani quod deo magis quam imperatori parebant homineum ut deum colere negabant.
Itaque multi Christiani a militibus capiebantur et in iudicium trahebantur. In Actis Martyrum legimus: Christiani in iudicium trahuntur et ab iudicie interrogantur: Acusamini quod Christiani et hostes imperii Romani estis. Nemo ad iudicem ducitur, iamsi legibus paret imperatorque, dominum nostri ut deum colit. Nunc autem clementia Caesaris finem habent, quod Caesar a vobis non colitur. Nunc autem morte duci. Nonne terremini periculo mortis? Et tu qui sacerdos huius religionis esse videris, responde: Nonne terreris periculo morti, si iam in arenam duceris et a
bestiis necaris? Seacerdos senex pro amicis respondet: Nos Christiani verbis tuis non terremur.
Nam a nobis non timetur dominus nisi Dus, qui est in caelis. Morte neque terremur neque cogimur,
quod vitam nastram mostre non finiri scimus. Vitam morte finiri constat. Vos Christiani sulti esse videmin nam deus vester vos a bestiis non servabit. Caesar autem cunticis semper ignoticis, si ad banam mentem redeund et per genium imperatoris iurant. Ini teris nullus est deus nisi Caesar, imperator noster, quem timere debentis. Tum senex: Caesari honorem, timore deo. Non moveor verbis tuis iudex. Nam auditor a Deo qui est in caelis neque oculis videri potest . Chrisriani post mortem in caelos ad witam aeternam ducuntur intaqe etiam ego a deo in caelos ducor. Tu iudex, staim duc nos in arenam. Deo griatias argimus, quod hadie in caelis ariumus.

Wyniki (duński) 1:

For det tredje, og af indbyggerne i verden, og som borgerne i provinserne, var en romersk kejser blev tilbedt som en gud, og timbatur. Men den kristne verden, at kejseren under regeringsperioder homines som en gud at tilbede Gud og de hellige.
Og så, der skal træffes fanger af soldater, og i dommen af mange kristne efter at trække på. I retsakter Martyrs læser vi: »dommen af de kristne i snoren og appellen af dommene, de bliver spurgt: han blev anklaget, at de er kristne, og er fjender af Empire den romerske. Ingen er ført til dommeren, Iams love grænsen for den kejserlige trone, Herren vor Gud eller gudfrygtige kvinde. Og nu er vi Cæsars mildhed, en ende, ikke fra dig, og at Cæsar er tilbedt. Men nu, død af lederen. Ikke bange for døden? Og du, som var Præst denne religion du synes at være, at svare mig dette: faren for ikke skræmt til døde, og hvis de allerede er i sandet af lederen og
de vilde Dyr put ihjel? Seacerdos svarer til den gamle mand for hans venner: for dine Ord, vi, den kristne er ikke af jorden.
For vi ikke frygte Herren, undtagen guderne, som er i himlen. Ikke blive tvunget ind i død eller jordovn,
ved vi, at livet i Nastri mostre ikke komme til en ende. Vi endte indlysende. Dyrene af de kristne, værer HERREN din Gud, skal du ikke gemme til jeg vil påtage sig at videmin. Men Cæsar cunticis altid ignoticis hvis banam sind til at vende tilbage og sværger ved geni af kejseren. Initiativet er nedslidt, der er ingen Gud, men Cæsar, imperator, vor Herre, hvem I skulle frygte debitor. Så sagde den gamle mand, Cæsar 's ære, frygten for Gud. Dommeren var ikke bevæget af dine ord. For når publikum kan ses af Guds øjne, som er i himlen, heller ikke. Chrisriani witam liv efter døden i himlen, til Gud i himlene førte intaqe også gennemført. Du er den dommer, trappe, føre os i sandet. Gud griatias Argos, som hadie i himlen Arius.